Guldhandlerbranchen har for mange længe fremstået uigennemsigtig og uoverskuelig. Såvel markedsføring som medieomtale har været med til at tegne et billede af en branche, hvor man skal udvise stor skepsis og forsigtighed, når man ønsker at handle – for ikke at blive snydt, eller sågar komme til at engagere sig i ulovlige aktiviteter.
Danske Guldhandlere er udsprunget af ønsket om at samle kræfterne bag de virksomheder, der konsekvent tilbyder deres kunder en helt igennem tryg, ordentlig og lovlig handel.
Som en del af vores arbejde for at sikre større gennemsigtighed i guld-handlerbranchen, har vi blandt andet udviklet et synligt stempel, der fortæller forbrugerne, at her er en guldhandler de trygt kan handle hos.